VI UDVIKLER ÅBNE OG ENGAGERENDE FÆLLESSKABER, DER FLYTTER MENNESKER GENNEM MUSIK, KUNST, BÆREDYGTIG UDVIKLING OG AKTIV DELTAGELSE

Jacques Holst ©

Roskilde Festival-gruppen består af Foreningen Roskilde Festival, som arrangerer Roskilde Festival, Fonden Roskilde Festival, som sætter gruppens kompetencer og viden i spil resten af året, samt Roskilde Kulturservice A/S, der leverer personale til Roskilde Festival-gruppens projekter.

Roskilde Festival-gruppen er en almennyttig virksomhed. Bag alt, hvad vi foretager os, ligger vores overordnede formål om at støtte humanitært, andet velgørende, almennyttigt og kulturelt arbejde med særligt fokus på børn og unge. Siden 1972 har Roskilde Festival-gruppen genereret 429 millioner kroner til disse formål.

Roskilde Festival handler om at gøre en forskel i fællesskab for fællesskabet – om at skabe positiv forandring i verden. Den ambition er fundamentet for den måde, vi arbejder på, de donationer vi giver og for de aktiviteter, vi engagerer os i. I den forstand er vi ikke en ’bare’ en festivalarrangør, men snarere en fællesskabsaktør, hvis kerneopgave det er at arrangere Roskilde Festival.

Om osOm os

Mia Dernoff ©

VORES ENGAGEMENT

Vi engagerer os i omverdenen gennem donationer og støtter humanitære og kulturelle organisationer og initiativer, der er nysgerrige, udfordrer omverden og viser nye veje. Vi har særligt fokus på børn og unge og støtter projekter lokalt, nationalt såvel som internationalt.

DE FRIVILLIGE ER HJERTET

Frivillighed spiller en central rolle i Roskilde Festival-gruppen. Over 30.000 frivillige er hvert år sammen om at skabe én af verdens største midlertidige byer, festivalbyen i Roskilde med over 130.000 indbyggere.

Det stærke frivillige engagement er Roskilde Festival-gruppens DNA og baggrunden for, at vi kan gøre en forskel i verden. Det er et unikt særkende skabt af mange årtiers udvikling af Roskilde Festival som et sted, hvor drømme kan blive til virkelighed.

De frivilliges engagement strækker sig fra hundreder af timer året rundt som projektledere og ledere af funktionsområder til 32 timers-tjanser i salgsboderne og ved adgangsportene under selve festivalen.

Det kan siges helt enkelt: Uden det frivillige engagement ville der ikke være nogen Roskilde Festival.

Bliv frivilligBliv frivillig

Kim Adrian ©