Festivalkræfter bag Roskildes nye klima-eksperimentarium

Green Footsteps Lab er Roskilde bys nye offentlige klima-eksperimentarium, der inviterer til leg og læring.

I Green Footsteps Lab kan bæredygtige løsninger og hverdagens forbrug afprøves, testes og føles på egen krop.

Her kan unge og andre nysgerrige bl.a. skabe strøm på de modificerede cykler og blive klogere på principperne bag solceller og vindmøller.

Åbent for offentligheden
Det nye klimaeksperimentarium, der ligger i Rabalder Park i den sydlige del af Roskilde by, er sponsoreret af Fonden Roskilde Festival og Region Sjælland.

Området er fuldt tilgængeligt for offentligheden.

Det er frivillige fra Roskilde Festival, der realiserer projektet og udvikler det løbende. Vi samarbejder med Musicon, der stiller pladsen til rådighed.

Her kan undervises
Green Footsteps Lab er vokset ud af Roskilde Festivals tilbagevende klimakampagne, hvor fokus er på inddragelse og leg. Installationerne har enten tidligere været på Roskilde Festival eller skal det i det kommende år.

Læs meget mere om Green Footsteps Lab på projektets egen hjemmeside, hvor du også finder undervisningsmateriale til et 1-2 timers forløb gennem installationerne for elever i 7-9. klasse.

Publiceret:

23-05-2013 10:18

Nyheder

NETOP NU