Dansk Arkitektur Center præsenterer udsnit af Roskilde Festival

Fredag d.26. maj åbner en af Roskildegruppens gode og efterhånden fste samarbejdspartnere Dansk Arkitektur Center udstillingen 'Open Borders - Engaging Architecture'. Her kan du opleve en forsmag på den installation, som på sommerens Roskilde Festival vil sno sig igennem 'Poor City'. 

'Open Borders' er en labyrint, bygget af omkring 300 døre i forskellige størrelser, farver og fra forskellige tidsaldre. Nogle er låst, andre åbne, nogle ender måske i en blindgyde. Installationen tematiserer Asylansøgeres forhold i Danmark og Norden, som en del af Roskilde Festivals STANDPUNKT, der netop fokuserer på det. De fem studerende bag vinderprojektet kalder sig 'Tegn og Gæt Aalborg'.

Open Borders er vinder af konkurrencen 'Build What Here', udskrevet i foråret 2012. Dansk Arkitektur Centers udstilling præsenterer ikke bare et udsnit af vinderinstallationen i real size, men også et udvalg af de andre 89 kreative konkurrenceforslag.

• Udstillingsåbning 25. maj fra kl. 17-19 med festivalstemning og livemusik.
• Udstillingen 'Open Borders - Engaging Architecture' vises indtil 5. august.
• Gratis entré
• 
http://www.dac.dk

Publiceret:

21-05-2012 16:29

Nyheder

NETOP NU