Roskilde Festival er med på Rabalder 2012

Roskilde Festival 2012 får det flotteste, største og stærkeste kunst-, aktivitets- og installationsprogram nogensinde. Alle disse kunstværker skal etableres og bygges. Og arbejdet er allerede i fuld gang. Basen er den gamle Hal 1, hvor der er lager, værksted, design- og showroom for de mange løsninger, der har været igennem de seneste år på Roskilde Festival.

Her kan du se det, som er på vej, i tæt sammenhæng med mange spændende installationer, som allerede er blevet til, fx Pixl-park, den interaktive legeplads, som kan opleves udendørs på Musicon. Du kan se hvordan Palletanke bliver til lysende indgangsportaler, gynger bliver til musisk underholdning eller hvordan en bænk kan tænkes som et samlingspunkt og en oplevelse.

Der er åben lørdag den 12.maj fra kl. 12:00 til kl. 18:00

Undervejs vil der være musikalsk underholdning ved koret Di-vers, der går på kl. 14

Du kan også høre om, hvordan du kan blive en del af den flok, der skaber de mange flotte installationer og kunstværker. Der er altid plads til en til, der har hænderne skruet rigtigt på og er klar på at udfordre sig selv med værktøj, malerpensel og masser knofedt.

RABALDER

Roskilde Festival har fra starten bakket stærkt op om, at man i Roskilde ser muligheden for at være en by, der ikke er som de andre, hvis man fokuserer på musikken og det musiske. Musicon-området er et meget vigtigt ben i den indsats. Det kan være det, som kan sikre at Roskilde bliver ved at være en spændende, vibrerende og livgivende by med særlighed, og ikke bare bliver til en sovebys-forstad til København.

RABALDER arrangeres af aktører på Musicon og finder sted lørdag den 12.maj på Musicon. 


Læs mere og find det fulde program her 

Publiceret:

11-05-2012 16:41

Nyheder

NETOP NU