Build What Here blev første gang gennemført i 2011 med stor succes og endte med vinderprojektet ’Why don’t we do it on the stairs?’ - foto: Morten Kjær

Arkitekturkonkurrence: Design hjørne af Roskilde Festival

Nu inviterer Dansk Arkitektur Center og Roskildegruppen alle interesserede uanset faglighed og nationalitet til at konkurrere om at planlægge og designe en by-installation til Poor City - et område på Roskilde Festival. Vinderforslaget kommer til at danne rammen om de mange aktiviteter, der skal foregå her.

Build What Here hedder konkurrencen, der fokuserer særligt på involverende, midlertidig arkitektur. 

Den bliver afviklet på den åbne innovationsplatform Innosite.dk, hvor idéerne til Build What Here løbende udvikles og forbedres ved hjælp af kommentarer fra sitets brugere, konkurrenceansvarlige, repræsentanter fra Roskilde Festival og Dansk Arkitektur Center. Og ikke mindst fra publikum.

- Konkurrencen løber i perioden 17. januar - 1. marts 2012.

- Medio marts kåres vinderen af en fagjury og præmieres med billetter til Roskilde Festival 2012 og muligheden for at få sin idé opført. 

- Vinderprojektet og andre udvalgte projekter indgår i en udstilling i Dansk Arkitektur Center i maj 2012. 

Læs mere og deltag i konkurrencen på Innosite.dk 

Publiceret:

17-01-2012 12:03

Nyheder

NETOP NU