Illustration fra kampagnen Verdens Bedste Nyheder

250.000 kr. til Folkekirkens Nødhjælp

Halvdelen af FN’s otte 2015 mål, for at udrydde global fattigdom og nød, er allerede opfyldt, og resten af målene er godt på vej. Det betyder b.la., at hver tredje afrikaner nu er middelklasse. At 2 milliarder mennesker i dag har adgang til rent drikkevand. Og at der dør 12.000 færre børn om dagen.

Hjælpen gør en forskel
Alt det fortæller Verdens Bedste Nyheder om. At hjælpen gør en forskel, og vi derfor ikke må stoppe nu. Folkekirkens Nødhjælp står sammen med en række andre nødhjælpsorganisationer bag den aktuelle kampagne, der sætter fokus på de positive og varige fremskridt, der er sket i verdens fattigste lande indenfor de seneste år. 

Foreningen Roskilde Festival donerer 250.000 kr. til Folkekirkens Nødhjælp, som b.la. arbejder for at få børn i skole, sænke børnedødeligheden og bekæmpe sult i ulande.

Kampen mod fattigdom bærer frugt
Fredag d. 14. september uddeler over 2.000 frivillige 120.000 poser med et gratis æble og en avis, der fortæller om alle de mål, der er nået. Uddelingen sker på mere end 100 danske stationer, pladser og gågader i Danmark.
Så hold øje med de gode nyheder og få samtidig et stykke frisk frugt med på vejen.

Du kan læse mere om kampagnen på www.verdensbedstenyheder.dk.

Og du kan læse mere om Foreningen Roskilde Festivals donationer Her.

 

Publiceret:

11-09-2012 16:21

Nyheder

NETOP NU