Line Grüners Urban Green House modtager Roskilde Festivals innovationspris

Fredag d. 14. september 2012 løb finalen i Creative Business Cup, der er en konkurrence for iværksættere i de kreative erhverv, af stablen. Her blev vinderen af Roskilde Festivals innovationspris blev fundet. 
Line Grüner tog prisen for sit projekt, Urban Green House, der er et mobilt drivhus, tilsigtet storbyen.

Med skyggefulde baggårde og dårlige vækstforhold, er byrummet langt fra ideelt for haver og drivhuse, og desuden er pladsen ofte sparsom. Men Urban Green House gør op med de traditionelle begrænsninger. Alt fra drivhus til bede er mobile. Det gør det muligt, at planterne kan flyttes ud i solen eller, at drivhuset kan flyttes, når gården skal bruges til andre formål.

Urban Green House giver mulighed for frisk frugt, grøntsager og krydderurter, men er ikke kun tiltænkt vækst og grønne fingre. Det er også tænkt som et opholdsrum, og med en indbygget siddeplads, og plads til en havestol, åbnes der også for muligheden for at bruge Urban Green House, som en oase i byen.

Mobiliteten, kombineret med funktioner som væksthus og opholdsrum, finder Roskilde Festival spændende. Med sine 120.000 gæster, skaber festivalen nogle unikke rammer for at afprøve gode idéer og innovative tiltag. Derfor rykker vi, i 2013, projektet ud af byen og ind på festivalpladsen.

Læs mere på cko.dk

 

Publiceret:

18-09-2012 13:23

Nyheder

NETOP NU