Foto: Heinz Kanstrup

Forskningens Døgn 2011

Da Forskningens Døgn løb af stablen d. 30. april 2011 kunne de besøgende blandt andet møde folk fra Roskilde Festival, der demonstrerede hvordan et diskoteksbesøg kan gøres CO2 neutralt, samt hvorledes en festival kan blive mere miljøvenlige.

Forskningens Døgn blev i 2011 afholdt af Roskilde Kommune, og havde som de tidligere år til formål at bygge bro mellem forskningens verden og den brede befolkning.

I løbet af dagen kunne gæsterne møde forskere fra blandt andet Risø DTU, RUC, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet samt mange andre, der præsenterede ny og relevant forskning inden for mange forskellige områder, som berører vores dagligdag, og er til gavn for miljøet.

Årets tema var "Oplevelsesbaseret Viden", og gæsterne blev inviteret til aktivt at involvere sig og få en mængde 'hands on' oplevelser. Hos Roskilde Festival fik de besøgende blandt andet lov til at føle på egen krop hvor meget energi, der skal til for at få en elpære til at lyse.

Tid: 30. april 2011

Referencer