1. maj i Sorø

Green Footsteps on Tour blev inviteret til Sorø den 1. maj 2010 som en del af kommunens årlige Sundheds- og Ernæringsdag.

Sorø-arrangementet er et godt eksempel på, hvordan man kan bruge Green Footsteps on Tour som en sammenhængende event, der inddrager alle klimakampagnens elementer.

PowerBoxen blev opstillet på Sorø Torv sammen med de energiproducerende cykler, de orange bænke og fodsporsbordene.

Spinning, flødeskum og disko
Om formiddagen afviklede vi "Sweat Club" – en spinningevent på de ombyggede citybikes, der er tilsluttet PowerBoxen. Om eftermiddagen var der fri leg på cyklerne, hvor børnene bl.a. kunne generere strøm til at piske flødeskum og koge vand, så de kunne få sig en kop varm kakao. Aftenprogrammet bestod af Silent Disco på Sorø Torv med DJ Sorte Slyngel bag mixerpulten. Al strøm, der blev brugt til aftenens disco, kom fra PowerBoxen, som Sorøs borgere selv havde været med til at oplade om formiddagen til spinningeventen, hvilket gav en rød tråd til arrangementet dagen igennem.

Sjov energioplysning
Sorø-eksemplet er blot én måde, hvorpå man kan bruge Green Footsteps On Tour til at oplyse folk om vedvarende energikilder på en sjov og anderledes måde. Konceptet rummer mange forskellige muligheder og kan tilpasses de fleste arrangementer alt efter behov.

Referencer