Lager- og pladsansvarlig til RF Experience
Vi søger en struktureret lager- og pladsansvarlig til at holde styr på orden og planlægning af materiel og ordrer.
I Roskilde Festival-gruppen har vi en ambition om at udvikle fællesskaber. Det gør vi både ved at afholde Roskilde Festival, men også ved at udleje en masse materiel til andre events og fællesskaber som f.eks. koncerter og sportsbegivenheder.
I afdelingen RF Experience har vi samlet alle de materialer og el-artikler, som gør det muligt at afholde små som store events, herunder vores årlige Roskilde Festival. Det kræver orden, struktur og planlægning at holde styr på materiel og ordrer – og derfor søger vi nu en lageransvarlig, som kan hjælpe os med dette.
Jobbet
Du vil blive en del af vores RF Experience udlejningsafdeling på 10 kolleger, som året rundt bidrager til at skabe en masse arrangementer i hovedstadsområdet og selvfølgelig den årlige Roskilde Festival.
Dit ansvar og opgaver bliver bl.a. at:
På arbejdspladsen er vi en medarbejderflok, som trives med godt humør, og som forstår at rykke sammen i bussen, når dette kræves – her vil vi gerne have dig med på holdet som en drivende kraft.
Det daglige arbejde foregår primært på vores lager i Vor Frue, men der vil også være enkelte dage, hvor du deltager i vores opbygning, afvikling og nedtagning af diverse arrangementer.
Stillingen vil organisatorisk være placeret i vores division Byplan & Logistik, og du vil i dagligdagen referere til vores afdelingsleder Søren Larsen.
Om dig
Vi er en særlig organisation med stærke værdier og et almennyttigt formål. Derfor leder vi efter en lager- og pladsansvarlig, der er en åben og tillidsfuld.
Derudover ser vi gerne, at du:
Som medarbejder forstår du vigtigheden i at gå forrest. Det er vigtigt, at du kan bevare ro, overblik og det gode humør i en sommer-højsæson, hvor arbejdstiderne til tider er lange, og weekenderne korte.
Ansøgning og frist
Vi screener ansøgninger og inviterer til samtaler løbende, så send din ansøgning på maks. en side, et kort fokuseret CV samt evt. referencer hurtigst muligt og senest søndag 17. september til ans.RFXpladsansvarlig@roskilde-festival.dkans.RFXpladsansvarlig@roskilde-festival.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte divisionschef Kim Kristensen på tlf. 22850810
Ansættelsen er på fuldtid 37 timer om ugen, og løn forhandles individuelt efter kvalifikationer med udgangspunkt i lønniveauet for NGO’er.
Roskilde Festival-gruppen ønsker at fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Om Roskilde Festival-gruppen
Roskilde Festival-gruppen er den samlende paraplybetegnelse for organisationerne bag Roskilde Festival og en række andre kulturelle aktiviteter. Vi bor på Musicon i Roskilde halvvejs mellem stationen og festivalpladsen, og hverdagen på kontoret er kendetegnet ved fleksibilitet, humor, dedikation og samarbejde på tværs. Vores mål er bl.a. at bevæge mennesker og inspirere omverdenen, og uanset hvad vi laver, er formålet det samme: at støtte humanitært og kulturelt almennyttigt arbejde med særligt fokus på børn og unge. Her kan du læse mere om Roskilde Festival-gruppen, vores værdier og donationer, og hvordan vi arbejder: https://roskildefestivalgruppen.dkhttps://roskildefestivalgruppen.dk
Roskilde Festival er en international fejring af et kreativt fællesskab med mere end 100.000 deltagere, der gennem otte dage bliver borgere i et midlertidigt bysamfund, der bygges op på græsmarkerne syd for Roskilde. En festivalby skabt af mere end 30.000 frivillige, hvor musik, kunst og aktivisme udgør pulsen i byens liv, og hvor frirum giver plads til drømme og tro på nye muligheder. En unik bevægelse og organisation udviklet over fem årtiers skabertrang og stærkt engagement.