Marketingkoordinator til Roskilde Festival-gruppen

Brænder du for marketing, og er du en handlekraftig og struktureret koordinator med projekterfaring? Roskilde Festival-gruppen søger ny medarbejder, der kan bidrage til at udvikle og eksekvere vores marketingstrategi på tværs af Roskilde Festival-gruppens enheder. Det kræver erfaring med indholdsbaseret marketing og evnen til at lede og indgå i projektarbejde.

Din primære opgave bliver at udvikle og drive vores marketingindsatser. Du kommer desuden til at fungere som bindeled til de mange mennesker i vores organisation, der indgår i vores processer, dvs. ansatte, frivillige og eksterne samarbejdspartnere.

Det er en fordel at have erfaring med produktion, events og Roskilde Festivals organisation.

Dine primære ansvarsområder:

  • Udvikle vores marketingstrategi og efterfølgende marketingplan i samarbejde med resten af vores marketingteam og være drivende på indholdet på tværs af kanaler og Roskilde Festival-gruppens aktiviteter
  • Indgå medieaftaler og sikre at aftalerne udfoldes før og under festivalen
  • Lede processer forbundet med kampagner, marketing og markedskommunikation
  • Være kontakt til og sparringspartner med vores merchandise-leverandør
  • Være med til at sikre at den løbende udvikling og brug af vores brand sker på en værdifuld måde

Relevante kandidater forventes at have de fleste af nedenstående kompetencer:

  • Erfaring med at udarbejde marketingstrategi og -plan, optimalt i relation til billet- eller oplevelsessalg og gerne på internationale markeder
  • Indgående kendskab til brugen af digitale og sociale medier ifm. markedskommunikation. Gerne med brug af video, artikler eller lignende indholdsformater som et bærende element i indsatsen
  • Erfaring med at projektlede og have en struktureret arbejdsproces
  • Rutine i forhandlinger og evner til at indgå partnerskaber
  • Erfaring med budgettering og solide Excel-evner
  • Kendskab til og erfaring med at samarbejde med frivillige
  • Generel brandforståelse

I vores kommunikationsafdeling er vi mellem 8 og 15 mennesker, afhængigt af hvor tæt vi er på festivalen. Vi er en del af en organisation med 2000 dedikerede ildsjæle året rundt, som vokser til at være en af landets største med 30.000 frivillige under festivalens afvikling.

Derfor er det nødvendigt, at du er klar til et alsidigt job med tillid og ansvar, hvor du aktivt sætter dine kompetencer i spil. Vi er en fleksibel arbejdsplads med et kreativt, skægt og udfordrende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede mennesker.

Send din ansøgning på max. én side, et kort CV og referencer og relevante cases, der dokumenterer dine kompetencer til mm@roskilde-festival.dk senest den 9. december 2018. Stillingen er på fuld tid.

Om Roskilde Festival-gruppen
Roskilde Festival-gruppen er paraplybetegnelsen for organisationerne bag Roskilde Festival og en række andre kulturelle aktiviteter. Vi sidder i Roskilde halvvejs mellem stationen og festivalpladsen, og hverdagen på kontoret er kendetegnet ved fleksibilitet, humor, dedikation og samarbejde på tværs. Vores mål er at udvikle fællesskaber, der flytter mennesker. Hele vores økonomiske overskud går til humanitære og kulturelle formål.

Læs mere herLæs mere her