
Vi fremmer forandring gennem fællesskaber, kunst og kreativitet året rundt.
Vi søger en elektriker, der vil være med til at sætte strøm til store events og koncerter.
Roskilde Festival Gruppen er betegnelsen for den samlede almennyttige virksomhed, der bl.a. omfatter RFX, hvor du som vores nye elektriker vil være tilknyttet.
RFX benytter al den viden, kreativitet og materialer, som vi bruger på at lave Roskilde Festival, til at skabe oplevelser med afsæt i bæredygtighed, mennesker og fællesskaber.
Med vores viden og erfaringer servicerer vi nogle af de største arrangementer i Danmark med rådgivning, el-udstyr og andet materiel.
Vi skaber levende kulturoplevelser, udforsker nye kreative løsninger og bidrager med rådgivning med det formål at inspirere og fremme positive forandringer i omverdenen.
Om jobbet
Som elektriker vil du blive en del af vores El- og udlejningsafdeling.
Du vil være med til at sikre en god planlægning, afvikling og nedtagning for en masse koncerter og events primært beliggende på Sjælland.
Du kommer til at have en essentiel rolle i at sætte strøm til alt fra de helt store stadionkoncerter til de mindre nichefestivaler og events. Samtidig vil du blive en vigtig brik i at afvikle vores egen Roskilde Festival hvert år.
Når du ikke er ude i byen og afvikler arrangementer, vil du deltage i det daglige arbejdsfællesskab og drift i el- og udlejnings¬afdelingen, og du vil have en vigtig rolle i vores lagerstyring.
Da mange arrangementer afvikles i sommerperioden, følger det desuden med jobbet, at du kan arbejde en del om sommeren og lidt mindre om vinteren.
I RFG værner vi om et arbejdsmiljø, hvor vi taler ordentligt til hinanden og hjælper hinanden på tværs af opgaver. Derudover har vi jævnligt hyggelige sociale arrangementer på tværs af hele RFG.
Dine hovedopgaver som elektriker:
- Udførelse af elplaner mm. til koncerter og events
- Pakning og hjemtagelse af udlejningsordrer – primært el-relateret materiel
- Bidrage med el-faglig viden til vores egen Roskilde Festival
- Vedligeholdelse af vores el-udstyr i afdelingen
- Samarbejde med både interne kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
- Repræsentere RFX som fagligt ansigt udadtil
- Bidrage til udviklingen af vores udlejningsforretning med fokus på kvalitet og service
- Løse ad hoc-opgaver sammen med kollegaer i det daglige
Din baggrund
- Uddannet elektriker med bred el-faglig forståelse
- Høj arbejdsmoral og gåpåmod
- Kørekort – trailer- og truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav
- Selvstændig i opgaveløsning, men også en holdspiller
Kan bevare overblikket i pressede situationer
Vi forventer også, at du arbejder struktureret og pligtopfyldende, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø og god kundeservice – og at du er garant for en sikker og gennemtænkt el-plan.
Det praktiske
Hvis du synes, opgaverne lyder spændende, og beskrivelsen passer på dig, så send os en ansøgning.
Vi afholder samtaler løbende og lukker annoncen, når vi har fundet vores nye kollega. Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til ans.el@roskilde-festival.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Rahbæk Larsen på tlf. 22 81 02 34.
Roskilde Festival Gruppen ønsker at fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Roskilde Festival Gruppen er betegnelsen for den samlede almennyttige virksomhed, der er opstået i miljøet omkring Roskilde Festival.
Vi skaber levende kulturoplevelser, udforsker nye kreative løsninger og bidrager med viden og rådgivning med det formål at inspirere og fremme positive forandringer i omverdenen.
Vi holder til i Musicon-bydelen i Roskilde, der ligger halvvejs mellem stationen og festivalpladsen. Hverdagen er kendetegnet ved fleksibilitet, humor, dedikation og samarbejde på tværs.
Alle vores aktiviteter drives af målet om at støtte humanitært og velgørende arbejde til gavn for børn og unge.



