Roskilde Festival Gruppen

Vi fremmer forandring gennem fællesskaber, kunst og kreativitet året rundt.

SCROLL NED

IT-Administrator til Roskilde Festival Gruppen

Er du en erfaren IT-professionel med en stærk forståelse for IT-drift, systemintegrationer og cloud-teknologier? Brænder du for, at brugerne har de bedste betingelser, og er du ikke bleg for at yde lidt support, når der er behov? Så har vi måske den rette stilling for dig! 

Som IT Administrator hos os vil du spille en central rolle i at sikre effektiv og sikker drift af vores IT-infrastruktur, vores applikationer og løsninger. Du vil få ansvaret for en række nøgleområder, der understøtter både virksomhedens daglige drift og vores hovedbegivenhed. 

Dine ansvarsområder:

  • Microsoft 365: Du vil være ansvarlig for administration og optimering af Microsoft 365-platformen, herunder Teams, SharePoint, OneDrive og andre applikationer i pakken.

  • Azure: Du vil arbejde med Microsoft Azure til at optimere cloud-tjenester og sikre skalérbarhed og sikkerhed på tværs af organisationen.

  • Rettighedsstyring: Du vil håndtere adgange og rettigheder til virksomhedens IT-systemer, sikre at de rette brugere har passende adgang, og at sikkerheden opretholdes.

  • Overvågning af integrationer: Du vil overvåge og sikre, at integrationer mellem interne systemer samt med eksterne systemer fungerer fejlfrit og effektivt.

  • Udvikling af intern IT: Du vil være med til at udvikle og optimere vores interne IT-løsninger, herunder automatisering af processer og implementering af nye værktøjer, der kan øge effektiviteten. Vi ønsker at implementere InTune og håber, du har erfaringer med dette.

  • Licensstyring: Du vil sikre, at alle softwarelicenser er i orden, herunder licensfornyelser og opfølgning på brugen af software for at undgå unødvendige omkostninger og sikre compliance.

  • IT Driftsøkonomi: Du vil have ansvar for at monitorere og optimere IT-driftens økonomi, herunder budgettering, omkostningskontrol og analysering af omkostninger for IT-relaterede ressourcer. 

Kvalifikationer:

  • Erfaring med administration af Microsoft 365, Azure og Intune.

  • Stærk viden om IT-drift, herunder cloudservices, netværk og integrationer.

  • Erfaring med licensstyring og dokumentationsstyring.

  • Kendskab til IT-driftsøkonomi og budgettering.

  • Erfaring med rettighedsstyring og sikkerhedsprocedurer.

  • Evne til at arbejde selvstændigt, tage ansvar og være løsningsorienteret.

  • God kommunikationsevne og evnen til at arbejde på tværs af afdelinger. 


Profil og kompetencer  
Vi forestiller os, at du har en erhvervsfaglig uddannelse som for eksempel datamatiker, datatekniker eller anden it- eller naturvidenskabelig baggrund. Alternativt har du opbygget dine it-kompetencer gennem din erhvervserfaring fra it-branchen.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende arbejde i en dynamisk organisation.

  • Mulighed for faglig udvikling og deltagelse i interessante projekter.

  • Et godt arbejdsmiljø med et engageret og samarbejdsvilligt team. 

Du bliver en del af teamet IT og Digitalisering 
Stillingen er placeret i Digitalisering og IT. Din nærmeste leder er IT- og Digitaliseringschefen, og du får i teamet én anden IT-kollega, som arbejder med support, netværksteknik, telefoni osv.

Derudover består teamet af tre projektledere der arbejder med udvikling. Vi støtter op om hinandens arbejde og tager ansvar for arbejdsopgaverne.

Ansøgning og frist
Send din ansøgning på max. en side, et kort fokuseret CV og evt. referencer til ans.digitalisering@roskilde-festival.dk senest d. 27. marts 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT- og Digitaliseringschef Anders Moss Bentzen på anders.bentzen@roskilde-festival.dk eller på tlf. 2858 5358.

Roskilde Festival Gruppen ønsker at fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. 

Om Roskilde Festival Gruppen

Roskilde Festival Gruppen er betegnelsen for den samlede almennyttige virksomhed, der er opstået i miljøet omkring Roskilde Festival.

Vi skaber levende kulturoplevelser, udforsker nye kreative løsninger og bidrager med viden og rådgivning med det formål at inspirere og fremme positive forandringer i omverdenen.

Vi holder til i Musicon-bydelen i Roskilde, der ligger halvvejs mellem stationen og festivalpladsen. Hverdagen er kendetegnet ved fleksibilitet, humor, dedikation og samarbejde på tværs.

Alle vores aktiviteter drives af målet om at støtte humanitært og velgørende arbejde til gavn for børn og unge.