Roskilde Festival Gruppen

Vi fremmer forandring gennem fællesskaber, kunst og kreativitet året rundt.

SCROLL NED

Praktikant til Team Organisation og Engagement i foråret 2025

Vil du arbejde med at styrke de frivillige fællesskaber på tværs af Roskilde Festival? Står eventkoordinering, projektledelse og kommunikation øverst på kompetencelisten i dit CV?

Som praktikant hos Roskilde Festival Gruppen i Team Organisation & Engagement vil du blive en del af et team, som understøtter hele organisationen i at skabe de bedste rammer for frivillige. 

Vi har et skarpt fokus på at styrke fællesskaberne og sikre trivsel blandt de mange engagerede frivillige og foreninger, som lægger en stor indsats hele året rundt for at gøre Roskilde Festival til virkelighed.

Dine opgaver
Du vil:   

  • stå i spidsen for at planlægge og afvikle events for frivillige op til og under RF25.  

  • lede små projekter, der styrker vores frivillige fællesskaber.   

  • indgå i rekrutteringsindsatsen, der hjælper alle teams med at få fulde frivillighold.  


Vi tilrettelægger projekter alt efter din studieretning og det, som du brænder for at lære noget om.  

Lidt om dig 
Du studerer på en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse og skal i praktik i foråret 2025. 

Du har gerne erfaring med frivilligt engagement, eventkoordinering, og du har gode skriftlige evner og kan lide at give dig i kast med kommunikationsopgaver.

Du har en struktureret tilgang til dit arbejde og er god til at holde overblik over flere forskellige opgaver og tidslinjer. Du har mod på at kaste dig ud i nye projekter og koordinere et event fra A til Z.

Om forløbet 
Du bliver praktikant fra januar til og med juli 2025. Forløbet er ulønnet, men du får dækket dine transportudgifter svarende til den gældende sats for et Ungdomskort, dog maksimalt kr. 663,- pr. mdr. (2024 sats). 

Skæve arbejdstider og aftenmøder er en del af vores kultur, men som udgangspunkt er kontortiderne 9.00-16.30. Vi er naturligvis åbne for fleksible arbejdstider, så du kan beholde et eventuelt studiejob.

Du vil opleve en dynamisk arbejdsplads med en åben og uformel atmosfære, et hav af engagerede kollegaer og stor erfaring i at engagere frivillige og praktikanter.

Du bliver også en del af et tæt netværk af praktikanter fra mange forskellige studieretninger.

Sådan søger du: 
Send dit CV og en ansøgning på højst én side, hvor du forklarer os, hvorfor du gerne vil være en del af holdet, til organisationskonsulent Ea Svenning på ea.svenning@roskilde-festival.dk   

Send din ansøgning senest 20. oktober. Samtaler afholdes fredag 25. oktober.

Har du spørgsmål til forløbet, skal du være velkommen til at sende os en mail.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Om Roskilde Festival Gruppen

Roskilde Festival Gruppen er betegnelsen for den samlede almennyttige virksomhed, der er opstået i miljøet omkring Roskilde Festival.

Vi skaber levende kulturoplevelser, udforsker nye kreative løsninger og bidrager med viden og rådgivning med det formål at inspirere og fremme positive forandringer i omverdenen.

Vi holder til i Musicon-bydelen i Roskilde, der ligger halvvejs mellem stationen og festivalpladsen. Hverdagen er kendetegnet ved fleksibilitet, humor, dedikation og samarbejde på tværs.

Alle vores aktiviteter drives af målet om at støtte humanitært og velgørende arbejde til gavn for børn og unge.