
Vi fremmer forandring gennem fællesskaber, kunst og kreativitet året rundt.
I Roskilde Festival Gruppen har vi en ambition om at udvikle fællesskaber. Det gør vi både ved at afholde Roskilde Festival, men også ved at udleje en stor del af vores materiel til andre events og fællesskaber som f.eks. koncerter, festivaler og sportsbegivenheder.
Derfor søger vi nu en udlejningsansvarlig, der kan være med til at sikre, at vores kunder får den bedste service, og at vores interne processer fungerer gnidningsløst.
Om stillingen
Som udlejningsansvarlig vil du få en central rolle i at sikre, at vores kunder oplever en effektiv og professionel service. Du bliver en del af et dedikeret team på 12 kolleger, der alle arbejder for at skabe vellykkede arrangementer – og vores egen Roskilde Festival selvfølgelig!
Er du struktureret, løsningsorienteret og trives du med kundekontakt? Så er det måske dig, vi søger til rollen som ansvarlig i vores udlejningsafdeling!
Dit ansvar og opgaver bliver bl.a. at:
- Sikre en professionel service til vores kunder via mail og tlf.
- Administrere og oprette ordrer og fakturaer i Business Central
- Koordinere og prioritere i samarbejde med vores team, der står for pakning og klargøring af ordrer
- Udarbejde tilbud og sikre opfølgning
- Bidrage til salg og daglig drift af vores udlejningsafdeling
- Bidrage til at udvikle afdelingen for at sikre fortsat høj kvalitet og effektivitet
- Hjælpe vores mange frivillige med at få bygget en festival
Om dig
Vi søger dig, der er struktureret, serviceminded og har et godt overblik – også når tempoet er højt. Du kan lide at arbejde med mennesker, og du har en naturlig evne til at skabe gode relationer til både kunder og kolleger.
Derudover:
- Har du bred erfaring med Business Central (BC)
- Har du kendskab til event- eller udlejningsbranchen
- Trives du med at samarbejde og bidrager positivt til et fællesskab
- Har du gåpåmod og evnen til at finde løsninger, når udfordringer opstår
- Er du god til at holde hovedet koldt, især i travle perioder
- Er du fleksibel og klar til at yde en ekstra indsats i højsæsonen fra maj til oktober
Hos os bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads med plads til både ambitioner og humor. Vi prioriterer trivsel og fællesskab højt og tilbyder en spændende hverdag med ansvar og variation i Roskilde Festival Gruppen.
Ansøgning og frist
Vi screener ansøgninger og inviterer til samtaler løbende, så send din ansøgning på maks. en side, et kort fokuseret CV samt evt. referencer hurtigst muligt og senest den 28. februar til ans.RFXansvarlig@roskilde-festival.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Søren Rahbæk Larsen på tlf. 2281 0234
Roskilde Festival Gruppen ønsker at fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Roskilde Festival Gruppen er betegnelsen for den samlede almennyttige virksomhed, der er opstået i miljøet omkring Roskilde Festival.
Vi skaber levende kulturoplevelser, udforsker nye kreative løsninger og bidrager med viden og rådgivning med det formål at inspirere og fremme positive forandringer i omverdenen.
Vi holder til i Musicon-bydelen i Roskilde, der ligger halvvejs mellem stationen og festivalpladsen. Hverdagen er kendetegnet ved fleksibilitet, humor, dedikation og samarbejde på tværs.
Alle vores aktiviteter drives af målet om at støtte humanitært og velgørende arbejde til gavn for børn og unge.