Vi fremmer forandring gennem fællesskaber, kunst og kreativitet året rundt.
Roskilde Festival Gruppen tilbyder løbende lønnede stillinger og praktikmuligheder inden for mange faggrupper og specialiseringer.
Roskilde Festival Gruppen er den samlende paraplybetegnelse for organisationerne bag Roskilde Festival og en lang række andre kulturelle aktiviteter.
Vores virksomhed er kendetegnet ved fleksibilitet, humor, dedikation og samarbejde på tværs.
Uanset, hvad vi laver, er formålet det samme: At støtte humanitært og kulturelt almennyttigt arbejde med særligt fokus på børn og unge.
Aktuelle ledige stillinger vil fremgå nederst på denne side.
Har du kompetencer og indsigt til at stå i spidsen for at udvikle og implementere en kommerciel strategi, der flugter med vores almennyttige formål? Så er du måske Roskilde Festival Gruppens kommende kommercielle direktør.
Har du lyst til at prøve kræfter med projektledelse og være med til at planlægge og afvikle samlinger og events for organisationen bag Nordeuropas største kulturelle begivenhed? Så er du måske praktikanten, vi søger til Roskilde Festival Gruppens projektkontor.
Vil du prøve kræfter med grøn omstilling i din praktik? Hos Roskilde Festival Gruppen har du mulighed for at komme helt tæt på arbejdet med cirkulære virksomheder som praktikant i vores cirkulære laboratorium.
Vil du arbejde med at styrke de frivillige fællesskaber på tværs af Roskilde Festival? Står eventkoordinering, projektledelse og kommunikation øverst på kompetencelisten i dit CV?
Kan du lide at arbejde med sociale medier, og er du god til at skrive på engelsk? Så er du måske den SoMe-praktikant, vi søger til Roskilde Festival.
Vil du være med til at skabe videoindhold, der underholder, formidler og giver folk et unikt kig ind bag kulisserne i Nordeuropas største kulturelle begivenhed? Så er du måske den videopraktikant, vi søger til Roskilde Festival Gruppen.
Roskilde Festival er en særdeles aktiv kommunikatør inden for sociale medier, marketing, presseindsatser, intern kommunikation og mange andre discipliner, og nu har du chancen for at sætte dit præg på festivalen som grafikerpraktikant i forårssemestret 2025.